En veluddannet præstestab

En veluddannet præstestab

Købmanden, tømreren, landmanden og advokaten skal alle lære deres håndværk eller profession. For det første gør de, af mangel på kundskab, et ufuldstændigt arbejde; men idet de fortsætter tålmodigt med deres profession bliver de mester i forskellige kald. Uden nøje anvendelse af sind og hjerte og hele menneskets kræfter, vil prædikanten vise fiasko. Han kan føre en prædikant, men han kan også være godt til at handle som en prædikant. Studiet vil aldrig ophøre, det må fortsættes igennem hele arbejdsperioden, uanset hvor velkvalificeret han mener han selv er til arbejdet. VM5 528.1

Tiderne kræver en forstandsmæssig, veluddannet præstestab, ikke nybegyndere. Falske læresætninger mangedobles. Verden uddannes til en højere standard af bogkundskaber og synd, vantro og utroskab bliver tydeligere og mere udfordrende, idet der bliver mere forstandsmæssig kundskab og skarpsindighed. Denne tilstand af tingene kræver at alle kræfter i intellektet bruges; for det er klare hjerner, under Satans kontrol, som prædikanten vil støde på. Han bør være velafbalanceret i religiøse principper, vokse i nåden og i kundskaben om vor Herre Jesus Kristus. For meget tilfældigt arbejde er blevet gjort og folks tanker er ikke blevet opøvet til deres fuldeste ydeevne. Vore prædikanter skal kunne forsvare sandheden mod tarvelige apostater, så vel som at måle skriftens vidnesbyrd med dem, som hævder besnærende vildfarelser. Sandhed må sættes i kontrast mod kække påstande. Vore prædikanter må være mænd som er helt helliget Gud, mennesker af en ikke så ringe dannelse; men deres tanker må være helt glødende med religiøs iver, samle guddommelige lysstråler fra himlen og sende dem ud i det mørke, der dækker jorden og det tykke mørke, der omgiver folk. VM5 528.2

usædelighed og kriminalitet og ondskab af al slags, vokser stadigt. Bibelsandhedens gennemtrængende kraft må vise modsætningen mellem sandhed og vildfarelse. En højere grad af forberedelse er nødvendig for at gøre en god tjeneste for Mesteren. Men hvis prædikanten læner sig op af den kundskab han får og ikke føler den store nødvendighed for daglig guddommelig oplysning, er den uddannelse han har fået blot en anstødssten for syndere. Vi mangler at få al visdoms Gud bragt ind i al vort arbejde, ind i al vor erfaring; da er enhver lille kundskab en kraft for godt og vil hjælpe med at udvikle rummelighed og kristuslignende alvorlighed. Dette er religion. VM5 529.1